Fordi ingen skal stå alene – vi støtter dem, der har brug for det mest

Tøj med mening

I stedet for at lade vareprøver og overskudstøj gå til spilde, donerer vi løbende vores ubrugte tøj til Nordsjællands Krisecenter. Her kommer det i hænderne på kvinder og børn, der befinder sig i en svær tid — og vi håber, det kan være med til at give lidt varme og værdighed i hverdagen.

Et fællesskab med plads til alle

Doublés er bygget på idéen om fællesskab og kærlighed. Vores community stopper ikke ved modetøj — det handler også om at løfte hinanden. Ved at støtte udsatte grupper i vores nærområde ønsker vi at bruge vores platform til at skabe reel, positiv forandring.